Martin Berg Consult ApS blev etableret i 2005, på dagen hvor jeg skulle have modtaget min “15-års” kuglepen fra Oracle Danmark – min daværende arbejdsplads.

Baggrunden for at “gå selvstændig” var at følge den grundide, at der er mange virksomheder, som har brug for mine kompetencer en gang i mellem – men kun få, som har behovet permanent.

Målet med at gå selvstændig var dels at opnå en større fleksibilitet i, hvilke opgaver som jeg kunne blive tilknyttet, dels at jeg ønskede at der var en større andel af de spændende opgaver.

I årene siden etableringen har sammensætningen af kunder og opgaver på bedste vis understreget holdbarheden af grundideen – der har været mange mindre opgaver for både store og små firmaer og færre længerevarende.